|
HISTORIEN OM VANDVÆRKET Vandværkets
1. formand skrev efterfølgende ved vandværkets 25 års jubilæum. Det
startede i de glade tressere. Vi fik TV, køleskab, fryser og alt det der - ja og så fik vi bil. Med den fik vi mulighed for at komme ud til den uberørte natur -helt ned til Kostræde Banker i det dejlige Sydsjælland, og her kunne man købe sommerhusgrunde til helt rimelige priser - og det gjorde man så. Og så begyndte kvalerne eller fornøjelserne, om man vil - alt efter temperament. For her på Bankerne fandtes intet af det, vi var forvænt med hjemmefra, såsom vand, toi- let, El - ja selv veje var her ikke. Altså
på med vanten - gør det selv-løsningen var eneste mulighed. Kommunen? »Næh«,
som sognerådsformanden sagde, da vi spurgte ham. »I er jo ikke skatteydere
her, så det må I selv klare«. Ja, og det gjorde vi så, (det der med
skatteydere er jo efterhånden en sandhed med modifikationer). På
Kostræde Banker er vand en afgjort mangelvare, så det var ønskesedlens nr. 1. Der
fandtes - og findes stadig et lille vandværk - nede midt i byen. Der var, så
vidt jeg erindrer, 32 forbrugere på, og det var faktisk, hvad det kunne bære,
så de så ikke med velvilje ....at skulle levere vand til »de nye«. Men
nede på Skolemarken gik en driftig mand, Lorentz Bagger, og byggede huse. Dem
kunne han ikke sælge, uden at der var vand, hvorfor han selv foretog en boring
på den nuværende vandværksgrund med værket. Bagger
tilbød os at komme med på sit vandværk, men loven tillader ikke salg af vand,
så vi måtte først danne et andelsselskab, der så overtog Baggers
installationer. Bagger blev selv bestyrelsesmedlem i selskabet, ligesom han stod
for værkets drift og ledningsnet Han anlagde også vore kloaker og støbte vore
fundamenter, han var simpelthen uundværlig i opbygningsfasen - og alt til
rimelige priser. Det
varede ikke længe før værkets kapacitet ikke slog til, når sommerhusbeboerne
kom ned i weekenderne og forsøgte at anlægge grønne græsplæner på
Bankernes flyvesand. Der måtte altså en udvidelse til, og den kom til at bestå
i en ny rentvandstank på ca. 125 m3 og nogle helt nye smarte »omdrejningsregulerbare
pumper« - vi var meget moderne, dengang værket var færdigt -måske også en
kende for moderne, for de nye vidundere brugte lidt vel strøm i de stille
vinterperioder, så vi måtte have en gammeldags pumpe installeret til denne tid
af året Ved
udvidelsen fik vi tillige lavet en ny reserveboring oppe ved Køngbo, ligesom
vort led- ningsnet blev udbygget og forsynet med noget så nymodens som ventiler
og brandhaner. Vandværket
bekostede tillige 2 »brandposte« - små skure oppe på selve banken i planta-
gen. Heri findes brandslukningsredskaber til hurtig selvhjulpen indsats, og der
holdes af og til brandøvelse med assistance af Vordingborg Brandvæsen, der også
forestår vedligeholdelsen af brandposterne. Ved
udvidelsen af værket tog vi kontakt med >, det gamle vandværk«. Vi fandt,
det var et godt tidspunkt at få et samarbejde i stand, men anstrengelserne bar
ikke frugt. Vi
syntes dengang, det måtte være en afgjort fordel, at vi kunne hjælpe hinanden
ved brand og afbræk på maskiner m.v. Nåh,
det kan være, der kommer en løsning på dette problem, før vi bryder os om
det. Kommunernes interesse for de private vandværker er jo vakt, men lad os
ikke tage sorger- ne på forskud. Vi har noget af
det fineste, reneste vand på hele Sjælland - lad os skåle i det, og ønske
Kostræde Ny vandværk til lykke med de 25. Viggo V Olsen Efterfølgende er skrevet af Flemming Møller Pedersen som var formand for vandværket frem til generalforsamling i 1990. Jeg startede i
vandværksbestyrelsen 1972 som suppleant, i 1973 som bestyrelsesmedlem, i 1975
som sekretær og i 1976 som formand. I
de efterhånden mange år har jeg altid syntes, opgaverne har været
interessante, både i medgang og også i modgang. I
1975/76 blev vandværket om bygget fra hydrofordrift, som gav vekslende
vandtryk, og til regulerbare pumper, som har givet et konstant vandtryk ude hos
forbrugerne. Vi fik også I
1988 blev returskylningen ændret til en mere automatisk drift, og det har
bestemt hjulpet på den daglige drift. De
første vedtægter fik vi i 1965, og de nuværende fik vi i 1982 og det første regulativ
fik vi fra Vordingborg kommune i 1977. Vandværkets
forsyningsområde blev i 1978 fastlagt ved en del møder med vandværkerne i Køng
sogn og Vordingborg kommune. I halvfjerdserne
indførte bestyrelsen, at der skulle monteres målerbrønde, når en defekt
stophane skal skiftes. Vi indførte også, at der skulle monteres
hovedskydeventiler i området, så der blev mulighed for at lukke for vandet i
små grupper. Orienteringsbladet
blev indført i 1983 og er efter min mening et godt opråb til andelshaver- ne,
og skulle man være forhindret i at deltage i den årlige generalforsamling, ja,
så er der mulighed for at følge med alligevel. Til
slut vil jeg ønske vandværket og andelshaverne tillykke med de første 25 år
og et håb om mange gode
Hvad
er der så sket siden 1990? Vandværket
havde i 1990 335 andelshavere fordelt på 176 helårsbeboelser inkl. erhverv og 159
fritidshuse og der blev udpumpet 55.679 m3. I
september 1991 rettede Sallerup Vandværk som havde 57 interessenter henvendelse
til bestyrelsen om muligheden for en sammenlægning af vore værker, idet Køng
Vandværk som forudsat i Vandforsyningsplanen ikke var interesseret i et
samarbejde. Sallerup
Vandværk havde problemer med at
overholde kravværdier bl.a. til fluorid. Sammenlægningen
blev en realitet den 14. juni 1992 begge værkers generalforsamlinger godkendte
fusionen. I
1992 blev der i løbet af 1 måned
opsat målere på ca. 120 ejendomme, fortrinsvis fritids- beboelser idet
Vordingborg kommune tillod den enkelte forbrugere at afregne vandafled- ningsafgiften
efter forbrug. I
1994 fik alle ejendomme målere opsat hvilket i årene herefter har sat sit præg
på forbru- get som i 1994
med ca. 400 andelshavere var ca.
60.000 m3. Kostræde
Banker Vandværks anlæg og boring var af ældre dato og en gennemgribende
renovering var bydende nødvendig for at kunne overholde vandkvalitetskravene
hvilket resulterede i at vi i februar 1995 fik en henvendelse om sammenlægning. Efter
en del forhandlinger blev det i november 1995 på en ekstraordinær
generalforsamling besluttet at Kostræde Banker Vandværk skulle sammenlægges
med os. I
1995 påbegyndte vi den i værkets historie nok største udbygning af værket
til en pris af 1,8 mill. Der blev bygget en helt ny bygning ovenpå rentvandstanken med 2 forfiltre og 3 efterfiltre på hver 4,5 m2, til sammenligning havde de gamle filtre tilsammen et areal på 3,5 m2, der blev etablere ny rå- og rentvandsstyring leveret af Danfoss. Der
blev også etableret en helt ny udpumpning, hvor de alt for store 30 m3-pumper blev reduceret
til 2 små frekvensregulerede 8 m3-pumper samt en 20 m3 og en 30 m3 pumpe således at
vi også ved brand kan levere tilstrækkelig vand. ”det gamle værk” blev
ombygget med iltnings og reaktionsbassin. Med
den nye bygning er vandværket sikret kapacitets –og driftsmæssigt langt ud i
fremtiden og kan levere drikkevand af en overordentlig god kvalitet. Forbruget er faldet væsentligt i de senere år, til trods for at vi nu er knapt 500 andelshavere, udpumper vi kun 44.700 m3 årligt. Dette
er 1. udgave af vandværkets historie og bestyrelsen tager med tak imod
oplysninger som kan gøre ovennævnte fuldstændig. |